Lørdagsløb på Volden
-Første lørdag i hver måned
Næste løb
Der er ikke planlagt
flere løb.
Sidste nyt
6. juni 2015
Så blev det sidste løb afholdt i dag. Tak til alle fremmødte for jeres støtte gennem tiden.
4. april 2015
Fantastisk løbevejr i dag, med stålende sol fra en blå og skyfri himmel.
7. februar 2015
Det var en våd, sjappet og glat løberute i dag.
3. januar 2015
Godt nytår til alle.
3. december 2014
Vi ændrer starttidspunktet for løbet, så det fremover starter kl 10:00.
4. oktober 2014
Efter et par månder uden Lørdagsløb, var det dejligt at se så mange deltagere i dag.
27. august 2014
Pga. kræmmermarked på Ekssercerpladsen, er der IKKE Lørdagsløb den 6. september.
7. juli 2014
Lørdagsløb, som skulle have været den 2. august, er aflyst, da vi holder Nyborg Minitri på den dag.
3. maj 2014
Dejligt at se flere nye ansigter til dette lørdagsløb :-)
1. februar 2014
Det var en lille flok der løb tur på de snedækkede volde i dag.
4. januar 2014
Så kom vi igang i det nye år. Godt nytår til alle.
7. december 2013
Årets sidste løb. Glædelig jul til alle og vi ses i det nye år.
2. november 2013
Silende regn og væltede træer på ruten, gjorde løbet til en udfordring i dag. Men det gik :-)
Sidste "Lørdagsløb på Volden", lørdag den 6. juni kl 10
Nyborg Triathlon Klub har besluttet at lukke ned for Lørdagsløb på Volden pga. af manglende tilslutning. "Lørdagløb på Volden" har eksisteret siden februar 2011. Der har gennem tiden været meget svingende tilslutning, men på det seneste har tilslutningen været meget lille og derfor vælger vi at stoppe med denne aktivitet.
Bemærk! Du skal kun tilmelde dig en gang.
Det nummer du får ved tilmelding er DIT nummer, så længe du ønsker og er gældende til alle fremtidige løb. Man skal IKKE tilmelde/framelde de enkelte løb.
Kom og vær med til Lørdagsløb på Volden
Alle kan deltage og deltagelse er gratis. Ruten er 5km lang og følger den afmærkede Hjertesti rundt i de smukke omgivelser på Nyborg Vold. Du tilmelder dig her på siden og får her tildelt et deltagernummer. Dette deltagernummer er gældende for alle fremtidige løb.
Du skal selv udskrive deltagernummeret, hvilket altid kan ske her fra siden, på et stykke alm. A4 papir. Arket foldes og sættes på løbetrøje/jakke med et par sikkerhedsnåle, således at nummeret er tydeligt at se for vores løbstidstagere.
Med deltagernummeret synligt på brystet, er det bare at møde op den første lørdag i måneden på Eksercerpladsen hvor starten går. Har du først tilmeldt dig, behøver du ikke tilmelde dig det enkelte løb eller fortælle os om du kommer eller ej. Vi sørger bare for at der bliver taget tid på de deltagere som er til start og som krydser mållinien med et synligt deltagernummer.
Der er løb hver den 1. lørdag i måneden.
Efter et løb vil du her på siden kunne se tider for alle deltagere og du vil kunne klikke dig frem til din egen statistik, hvor du kan se hvor mange løb du har deltaget i og hvad der er din hurtigste tid.
Ændring af brugeroplysninger
Ønsker du at ændre noget i de oplysninger du indtastede under din første tilmelding eller ønsker du at blive fjernet fra listen, så gøres det ved at sende en mail til nyborgtri(at)gmail.com.
SMS service
Som noget nyt er der mulighed for at tilmelde sig til en sms-liste, hvortil vi sender en påmindelse 1-2 dage før hvert løb og hvortil vi også vil sende besked hvis et løb må aflyses. Denne service er foreløbig en prøve og vi garanterer ikke for at vi altid får sendt ud.
Hvis du ønsker at tilmelde/framelde sms-notifikationer, skal du sende en mail til nyborgtri(at)gmail.com.