Nyborg Triathlon Klub, NyborgTri, blev officielt oprettet den 2. september 2010. Inden da var vi en gruppe triathleter, hvis fælles base var et triathlon-svømmehold i Nyborg Svømmeklub.
Klubben optager alle med interesse for triathlon som medlem. Der er plads til alle, unge og gamle, begyndere og erfarne triathleter.
Alle har mulighed for at deltage i vores aktiviteter inden man beslutter sig for om man vil være medlem. Kunne du tænke dig at prøve, så kontakt en fra bestyrelsen på telefon, eller send en mail til nyborgtri@gmail.com.
Information om vores træningstider og andre aktiviteter, finder du under menupunktet Aktiviteter.
Vi arbejder tæt sammen med Odense Triathlon Klub og vi er medlem af Dansk Triathlon Forbund. Derudover har vi et godt samarbejde med andre lokale idrætsforeninger i Nyborg.
Nyborg Triathlon Klub arrangerer, hvert år i august, stævnet “NyborgTri 4-18-4” (tidligere kaldet Nyborg Minitri). Så arrangerer vi en cup med flere afdelinger hen over året. Det medlem som samlet set opnår flest point fra de forskellige cup-afdelinger, bliver årets klubmester (i klasserne kvinde/mand og pige/dreng). Men derudover arranger vi også andre åbne aktiviteter til glæde for borgerne i Nyborg.