Nyhedsbrev maj 2017

Kære alle

Her er lige lidt information om hvad der aktuelt rører sig i Nyborg Triathlon Klub.

Klubber er jo medlemsforening under Dansk Triatlon Forbund (DTriF) og forbundet afholder generalforsamling den 25. marts. Lisbeth deltager på generalforsamlingen, som klubbens repræsentant. Et af punkterne på dagsordenen er godkendelse af DTriF årsrapport 2016. Årsrapporten og et referat fra Listbeth vil blive tilgængeligt efter generalforsamlingen,

Udover medlemsskab af DTriF er klubben er nu også blevet medlemsforening i DGI. Vi har valgt dette fordi DGI har rigtig mange tilbud til de som dyrker løb, cykling og svømning på motionsbasis, hvor DTriFs tilbud er mere baseret på elite udøvere. Det betyder at hvis du ser et interessant arrangement fra DGI, så er det nu den lavere pris for for medlemmer som tæller. Vi har et møde med DGI torsdag den 23. marts, hvor de vil fortælle lidt om de fordele vi har som medlemsforening.

Vi har udsendt en mail omkring nyt design på vores klubtøj. Med hjælp fra sponsor, Erik Jørgensen Eftf,, kan alle medlemmer få en løbe T-shirt og en løbe-vest. Det kræver blot at du møder op til en af de annoncerede fremvisninger. Det er onsdag den 22. marts kl 19-20 i den lille gymnastiksal, hvor vi har styrke- og stabilitetstræning og lørdag den 25. marts kl 12. ved idrætsparkens 400m bane.

Planlægningen af NyborgTri 4-18-4 er gået i gang og tilmeldingen til stævnet er åben. Stævnet afholdes som sædvanligt 2. weekend i august, d.v.s. lørdag den 12. Se information om NyborgTri 4-18-4 her.

NyborgTri Cup 2017 er i fuld gang og der er nu afholdt to af de syv afdelinger.
Der har været god opbakning til de første to afdelinger. Det håber vi selvfølgelig forsætter 🙂 Se dato mm. om tricuppen her.

Lørdag den 25. marts kl 11, holder vi et lille løbearrangement, hvor Mads vil stå for noget løbetræning og instruktion. Vi håber at mange vil bakke op om dette tiltag. Tilmeld ved at svare på den tidligere udsendte mail omkring arrangementet eller marker at du deltager på Facebook begivenheden på vores Facebook side.

Foråret nærmer sig og det betyder at vi snart starter op med landevejscykling om søndagen. Første gang bliver søndag den 2. april kl 09.00 fra Idrætsparken. Husk at klubben har tre fine racercykler til udlån. Skriv et indlæg i vores Facebookgruppe, hvis du vil låne en cykel, så bliver du kontaktet.

Mandag den 10. april kl 18 er der mulighed for en lille udfordrende løbetur, når der indbydes til forårs trail- og crossløb i Amerikanerskoven. Se mere i Facebook begivenheden her.

Mvh
Bestyrelsen
Nyborg Triathlon Klub

You may also like...