Mini triatlon ved Storebæltsbadet lørdag den 8. august 2020
Den korte triatlon distance i Nyborg er 400 meter svømning på en trekantbane i Storebælt, 18 km cykling på en ud og hjem rute, plus 4 km løb langs stranden.
Det er gratis, også selvom du ikke er medlem af Nyborg Triathlon Klub, men giv lige besked om du kommer til nyborgtri@gmail.com.
Ruter og distancer er identisk med triatlonstævnet Nyborg Minitri 2020, som er aflyst på grund af COVID-19. Den korte minitri lørdag den 8. august 2020 afvikles i stedet som en intern konkurrence for klubmedlemmer, med færre deltagere og plads til gæster, som vil prøve kræfter med triatlonsporten i Nyborg.
Starten går kl. 13.00.
Start og mål ved Storebæltsbadet
Start og mål er flyttet til Storebæltsbadet fra Nyborg Strand. Dine mellemtider og sluttid registreres elektronisk og efter konkurrencen serveres kaffe og sodavand.
Minitrien ved Storebæltsbadet er 7. og afsluttende afdeling af NyborgTri Cup 2020, som afgør hvem der bliver årets klubmester i Nyborg Triathlon Klub.
Konkurrece med klubmester
Efter konkurrencen fejres titlen som klubmester med servering af forfriskninger til alle deltagere. Se kandidaterne og følg pointstillingen i NyborgTri Cup 2020.
UPDATE: Se resultater her