Har du en triatlet i maven?

Lørdag den 3. september 2022 kan du kvit og frit teste formen i Nyborg, og få din tid på den korte triatlon:
400 meter svømning i Storebælt, 18 km cykling på asfalt under bøgetræerne i den nordlige del af Nyborg, og 4 km løb på strandengen.

Det er gratis at deltage og du er velkommen til at invitere venner og familie. I kan også gennemføre som en stafet. Tilmelding skal ske på nyborgtri@gmail.com.

Den korte minitri arrangeres af Nyborg Triathlon Klub og det er ikke nødvendigt at være medlem af klubben for at være med.

Hvor og hvornår er den korte triatlon?

Den korte triatlon er en Minitri, som afholdes lørdag den 3. september 2022, med start og mål ved Storebæltsbadet i Nyborg:

  • 10.30, senest; indskrivning og udlevering at chip til tidtagning.
  • 11.00; Konkurrencen starter med fælles svømmestart i vandet.

Der er skiftezone, start og målstreg ved Storebæltsbadet.

Om svømmeruten, cykelruten og løberuten

Vi svømmer på en afmærket 400 meter lang trekantbane, med fælles start i vandet for enden af badebroen ved Storebæltsbadet.

Cykeldelen på 18 km er en ud hjem rute mellem Storebæltsbadet og Aunslev. Vi cykler via Strandalleen gennem Teglværksskoven og U-vender kort før Aunslev.

Løbeturen er på grusstier, hen over strandengene, langs kysten lige på kanten af sandstranden. Fra Storebæltsbadet løber vi mod Hotel Hesselet, forbi Hotel Nyborg Strand, og slår en lille sløjfe ind i Christianslund Skov i læ for sommersolen.

Løberuten fortsætter tilbage forbi startområdet, forbi Sinatur Hotel Storebælt, til et vendepunkt på strandengen ved Sommerbyen og retur til Storebæltsbadet og målstregen.

Svømmeruten, cykelruten og løberuten starter og ender ved Storebæltsbadet. Har du tidligere gennemført den korte minitri i Nyborg genkender du ruterne.

Deltagelse i er på eget ansvar

Det er på eget ansvar deltage i den korte triatlon. Du skal være i stand til at svømme 400 meter for at være med. På alle ruterne er der offentlig adgang eller trafik. På cykelturen skal du bære cykelhjelm og holde øje med færdselsreglerne. På løbedelen tager du hensyn til gæsterne på stranden.

Vi fejrer den samlede vinder af NyborgTri Cup 2022

Når alle er i mål, hygger vi med grillpølser, øl og sodavand og fejrer den samlede vinder af NyborgTri Cup 2022 som den korte minitri er en del af.

You may also like...