AFLYST: Triatlon sommerstævnet Nyborg Minitri 2020
Triatlonstævnet ved Storebælt er aflyst på grund af situationen omkring COVID-19. Baggrunden for aflysningen er, at vi ikke kender regler og retningslinjer for en forsvarlig afvikling af triatlonstævnet den 8. august 2020.
En tungtvejende grund for aflysningen er den afgrænsede plads i stævneområde på stranden ved Storebælt. Som arrangør er vi usikre på, om vi kan garantere den fornødne afstand mellem alle vores deltagere, tilskuere og frivillige hjælpere. Nyborg Triathlon Klub aflyser derfor det populære triatlonstævne Nyborg Minitri 2020.
Direkte besked til alle tilmeldte
Alle tilmeldte har fået direkte besked om aflysningen af sommerstævnet på stranden ved Hotel Nyborg Strand. Betaling for tilmelding refunderes automatisk.
I 2021 planlægger vi igen triatlonstævnet Nyborg Minitri 2021. Glæd dig til at hoppe i de blå bølger i Storebælt lørdag den 14. august 2021.