Der er åbent for 4,7 km løb på Volden
Det er nu på lørdag den 8. maj 2021 klokken 9.30. Start og mål er på Eksercerpladsen ved Landporten i Nyborg. Det er ganske gratis at løbe med og alle er velkommen, også selvom du ikke er medlem af Nyborg Triathlon Klub.
Din mellemtid og sluttid registreres med en elektronisk chip.
Løberuten snor sig lystigt langs voldgraven, Ladegårds Å, og op og ned ad voldanlægget og Tivolibakkerne. Underlaget er grus, jord og græs, og Nyborg Slot er den faste kulisse for løbet.
Giv besked om du løber med
Kan du finde energien er der garanti for en smuk løbetur med høj puls.
Efter løbet serveres kaffe og kage, så giv lige besked om du løber med til Nyborg Triathlon Klub.
1. afdeling af Nyborg Tri Cup 2021
Lørdagsløbet på volden er 1. afdeling af den interne Nyborg Tri Cup 2021. Resultatet af dagens løb udløser point til klubbens medlemmer.
På grund af corona er Nyborg Tri Cup i 2021 reduceret til kun 4 afdelinger.
De næste 3 afdelinger af cuppen omfatter enkeltstarts cykelkonkurrence, open water svømning i Storebælt og en kort triatlon ved Storebæltsbadet. Læs mere om de 4 afdelinger som er en del af Nyborg Tri Cup 2021.