400-meter Open Water-konkurrence i Storebælt
Det er på lørdag den 7. august 2021 på stranden ved Storebæltsbadet i Nyborg. Opvarmning kl. 9.00 og konkurrencen skydes i gang umiddelbart efter. Der er fælles start i vandkanten og svømmekonkurrencen i Storebælt følger en 3-kantbane.
Din svømmetid registreres og giver point i NyborgTri Cup 2021.
Våddragt og badehætte
Alle der kan svømme 400-meter er velkommen og det er gratis at svømme med, også selv om du ikke er medlem af Nyborg Triathlon Klub. Der er mulighed for omklædning på stranden eller i de udendørs kabiner ved Storebæltsbadet.
Brug en badehætte i en stærk farve så du er synlig i vandet. Svøm i våddragt så du kan holde varmen og få lidt mere fart på.
Vi holder øje med hinanden, men sikkerheden i vandet er på eget ansvar.
Morgenmad på stranden
Open Water-konkurrencen er 3. afdeling i Nyborg Tri Cup 2021. Efter konkurrencen serverer Nyborg Triathlon Klub morgenmad på stranden.